Den 27. august 2011

 

 

Trine Gadeberg som super diva

Gadeberg giver den som diva med symfoniorkestret

PRESSEMEDDELSE:


Det bliver stort, seriøst og pompøst, når Trine Gadeberg gør verdens mest berømte divaer kunsten efter og tager deres største hits under behandling.

Med Sønderjyllands Symfoniorkester i ryggen går hun den 27. august på scenen i Mølleparken og synger bl.a. sange af Whitney Houston, Celine Dion, Barbra Streisand, Christina Aguilera, Dolly Parton og Diana Ross.

Sønderborg er symfoniorkesterets hjemmebane, og det var her Trine Gadeberg sidste år fik publikums puls til at stige med sit forførende frække show City Singler og sine herlige roller i Sønderborg Revyen.

Trine Gadeberg er et multi-talent, som ikke lader sig sætte i bås. Hun har givet den som grandprix stjerne, som julenisse i TV, som revystjerne I Sønderborg, Århus, Svendborg og Nykøbing Falster, og hun har desuden spillet hovedroller i Sound of Music, West Side Story og mange flere.

Gennem mere end 10 år er Trine Gadebergs musikalske talenter blevet slebet til ved koncerter sammen med dansk musiks grand old man, Bent Fabricius Bjerre. Læg dertil den rå energi og forførende udstråling fra City Singler, og vi har det sidste skud på stammen af fantastiske projekter fra Trine Gadeberg, hvor hun giver verdens største divaer kamp til stregen – båret frem af et brusende symfoniorkester.

Fra repertoiret kan bl.a. nævnes
All by my self, Xanadu, Woman in love, 9-5, What a feeling, License to kill, Upside down og Over the rainbow. Koncerten vil samtidig være en promovering af Trine Gadebergs nye cd, som er blevet indspillet sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester. Produktionen styres af Jørn Poulin, som tidligere har produceret DVD’er med City Singler, Peter AG fra Gnags og Cirkus Revyen i København.

Som et kuriosum skal nævnes, at projektet er 100% sønderjysk. Dette er en del af drivkraften for Trine Gadeberg, som selv bor på Kolding egnen.

FAKTA - Praktiske oplysninger

 

Hvad/hvor:     Udendørs koncert i Mølleparken, Sønderborg

Hvornår:         Den 27. august 2011 kl. 20:00 

Pris:               275 kr. incl. gebyr. 

Billetsalg:       Billetnet.dk, på tlf. 7015 6565 og posthusene

Presse:         Officielle fotos kan downloades fra www.kulturisyd.dk/presse 

Parkering:      Parkering på områdets parkeringspladser. Tjek links på hjemmesiden

Arrangør:        Kultur I Syd. Yderligere info: Eventchef Jes Johansen, tlf. 4034 4873

 

Presse

Oplev Trine Gadebergs rå energi og forførende udstråling, og giv dig selv en af sommerens allerbedste koncertoplevelse med Sønderjyllands Symfoniorkester i fri luft.

 

 

Er det ikke bare fantastisk ? :-)

Jeg synes det er STORT - og Vi glæder os!

 

 

 

 

 

Retur til Trine Gadeberg fan - forside